Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
†
Sognepræst Ulrik Bøyesen.
(1841).
Mens Jorden hviler paa hans Bryst,
der var saa tonefuldt engang,
et Nyn jeg horer af hans Rost,
der vækker denne Mindesang.
Ja, fromme Gamle, jeg vil gaa
med Harpen til din Slummervraa.
Igjennem Kampen, han har stridt,
han gik med barnligt Smil og Blik.
Hans Billed er saa klart og blidt,
skjønt han har tomt en bitter Drik;
det skinner over Dybets Nat,
og det er Sorgens bedste Skat.
Han havde gjemt til Hostens Stund
sin Vaardags tine Hjerteblad;
hans Liv var nys en visnet Lund,
hvori endnu en Sangfugl sad.
Hans Flugt fra Jordens Efteraar
har været let til Himlens Vaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
