Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Tomme Kæmpeheie.
Ak, da har Egnen tabt sin bedste Skat,
og Kæmpens Skygge har sit Hjem forladt,
og intet Sagn om hans Bedrifter melder;
thi mellem Fjorden og den vilde Ur
staar Kæmpens Gravhøi nu med Brædeskur,
og der har Bonden sin Kartoffelkjelder.
Jeg stod en Aften ved en Klippebugt,
og følte Viftet fra et Snefjelds Tinde,
og Egnen var af Bjerge sluttet inde, —
til alle Sider syntes Fjorden lukt.
Da faldt med Et en Lysning paa dens Strand,
hvor nys den dvbe Klippeskygge hvilte;
jeg saa en Høi, hvor Hængebirke smilte
og kjoled Grenen i det klare Vand.
Og medens Lyset efterhaanden veg,
og Mørket atter sløred Birkens Grene,
gik der en Hvisken mellem Strandens Stene,
og Dalens Sagn i min Erindring steg:
Kaar Duggen falder over Heiens Kammer,
da lyser Vaabnet der med sære Flammer,
da vækkes Alfefolkets lette Skare
i deres Keder af den lune Vind.
De skue Glimtet, frygte ingen Fare,
og drage dandsende i Hoien ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
