Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179 En Vise om Hellig Olaf.
Og da Verket nu var helliget med Bon,
mured hver en Kæmpe trolig.
Men i Fjeldet lod der underlige Dron;
Dvergeslægten blev urolig.
Hoit fra Uren rulled Grus og Kampesten,
og fra Lien kom der Rod og Bul og Gren;
ilde saa det ud
for Kong Olafs Gud, —
ilde freded man hans Bolig.
Hellig Olaf med sit luerøde Skjæg
kyssed Hjaltet paa sin Klinge,
og han holdt det hoit mod Dvergehallens Væg,
og han korsede sin Bringe.
Se, da rulled alle Stene ned i Mag,
og de føied sig til Muren, Lag ved Lag,
og hver Stok, der sprang,
blev en Bjelke lang;
-Øxebruget var kun ringe.
O, hvor gram blev da den travle Dvergeflok, —
Fjorden skjalv ved deres Mæle;
og de stødte til en vældig Klippeblok
med de kobberskode Hæle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
