Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Jutulsbjerget.
Hans Venner sade om hans Bord,
og vilde der med Daad og Ord
for Havards Lykke raade;
men under Talens Overflod
var ingen Tanke, som forstod
hans Hjertes dybe Gaade.
Og da hans Hal blev tom tilsidst,
lian vandred uden Ro og Kist
i grønne Fjeldelier.
Naar Droslen sang, og Sol gik ned,
han søgte helst med sagte Fjed
de løvbedækte Stier.
Men pludselig, og som ved Magt,
blev Havard af sin Drommen vakt,
og var saa sært forandret;
skjønt Fuglen sang ved Sommertid,
den lokkede ham dog ei did,
hvor nys han havde vandret.
Og travl han virked i sit Hjem,
og tog de glemte Vaaben frem,
og spændte Staal ved Belte;
han længtes nu til Herrefærd,
det var hans Hu at blotte Sværd
blandt andre gjæve Helte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
