Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jutulsbjerget.
179
Det var Herr Havards største Nød
at se, hvor øm og vammel-sød
lmn nærmed sig og neied.
Han svingede sin Landsestang,
og gjorde flux et vældigt Sprang
med al den Kraft, han eied.
Men just, hvor Hulen aabned sig,
hun hang sig ved hans Kjortelflig
med Trusel og med Klage.
Da faldt et Glimt af Morgnens Sol
i Hulens Dyb, og Hanen gol, —
da maatte hun tilbage.
Saa slåp Herr Havard fra sin Fangst,
og korsed sig, og stod med Angst
og Gru i Dagen atter;
men bag sig horte han et Gjald
af tunge Klippeblokkes Fald
og Dverges vilde Latter.
Herr Havard axlede sit Sværd,
og laved sig til Yaabenfærd,
og red af Land og Rige.
Han red i mangt et Ridder-Tog;
saa tit han kæmped blev han dog
de bedste Heltes Lige.
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
