Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197 Om Padder Audun til Aalkus.
Dog, skilt fra denne bløde Romantik,
der giver Farver til et broget Billed,
har Sagnets flygtige Betegning stillet
ham dobbelt mørk og selsom for vort Blik;
vi se ham her, da Sendebudet kom,
der bod ham stande for Kong Eriks Dom.
Et Glimt af Hedenold slaar ud paa Ny
af Auduns Færd og af lians Vredesflamme;
han er ei Ridder mer, og ei den samme,
der stod paa Folketliing i Fredens Ly.
I Sagnets Billed kjende vi igjen
et arvet Præg fra Kæmpeoldets Mænd.
Han gaar af Borgen med sin Sølverskat,
og skjuler først en Del deraf paa Fjeldet,
og slynger saa, af Harme overvældet,
den hele Rest i Jølster-Vandets Nat.
Hans Blik er rædsomt her, hans Hu er gram, —
nu har han anet, hvad der venter ham.
Han sidder siden i en skummel Dal
og tager Hvile paa sin sidste Reise,
hvor sorte Klippespir ved Siden kneise,
mens Elvens Hvirvler synge om hans Kval.
Her, hvor han hviler som i Jetters Vold,
slaa Ravne ned og flagre om lians Skjold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
