Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Eivind Bolt.
og Solens sidste Straale gled
fjernt paa en Klippeskraaning ned,
og skinned med sin fulde Pragt
hvor for et graaligt Mulm var lagt.
Her, hvor jeg nylig øined kun
et Taageslor og Klippegrund,
fremglimted nu af ørknens Skjod
en Sætervang i Aftnens Glod,
og vakte smilende min Aand,
der hildet laa i Tungsinds Baand.
Den grønne Vang i Aftnens Skjær
var just det Punkt, jeg sogte lier.
Jeg havde hort ved Arnens Bd
et Sagn, som Dalen lytter til,
om Huldrens Magt og Elskovs-List
i Fordumstid paa Sætren hist,
og om den gjæve Eivind Bolt,
som hun i Fjeldet fangen holdt.
Jeg speided fra den ode Hei,
og tænkte mig paa uret Vei;
men Straalen brod af Skyen frem,
og god sit Lys paa Huldrens Hjem, —
og klart med Et stod for min Hu
det Sagn, jeg vil fortælle nu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
