Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217 Eivind Bolt.
og Sønnen jordede hans Støv
bag Huset, under Birkens Lov;
og ved det förste Morgengry
han vandrede afsted paa Ny.
Den steile Sti, saa kjer, saa kjendt,
betraadte Eivind angst-bespændt.
Fjernt under mørke Fjeldes Rad
laa Sætren, lig et frodigt Blad,
som Stormens Ryk har revet af
og kastet paa et oprørt Hav.
Hver Gang han ned i Dybet steg,
det fagre Syn bag Klippen veg, —
og naar han over Heien gik,
da laa det atter for hans Blik.
Med Haab og Frygt i
Bølgegang-hans Sjel ved dette Billed hang;
det drev, det måned ham afsted,
og knytted Vinger til hans Fjed.
Men da den tunge Gang var endt,
og han besteg den sidste Skrænt, —
hvor frydfuldt loste sig da ei
hans Kval paa denne øde Vei!
Med Et han var den Elskte nær;
hun sad ved Hytten, frisk og skjær.
Som spundet Guld gled Haaret ud
paa hendes Skuldres Liljehud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
