Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219 Eivind Bolt.
hans aabne Bryst, hans vrede Mund, —
og flux han laa som i en Blund,
og tryllet, rolig som et Lam,
han hørte, hvad hun sagde ham:
„Din fagre Bygd er sovnet ind;
der ligger Lig bag Birk og Lind.
Men Huldren drikker Livets Væld,
der risler gjennem Solv i Fjeld;
hun visner ei, som Dalens Mo, —
hun kan ei sygne, kan ei do.
Ak, men i Fjeldets dybe Sal
maa Huldren lide Savnets Kval.
Til Dalens Folk hun drages ned,
og gaar blandt dem med lydløst Fjed.
Der gives ingen Læskedrik
saa sod som deres milde Blik;
ved sagtest Klang af deres Kost
vemodigt banker Huldrens Bryst.
Din Brud, den fagreste blandt dem,
sad her, i Skyggen af mit Hjem.
I Lurens Gjald, i Suk, i Sang,
dit Navn jeg horte mangen Gang.
Men ak, den kom, den sorte Pest,
og der kom Sorg for Sommerfest.
Jeg redte hendes sidste Seng
bag Marmelsten i Kløvereng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
