Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Eivind Bolt.
og Bjørnen slæbede sit Rov
til Kirken i den vilde Skov.
Men endelig, en kjølig Host,
da Sukke steg fra Huldrens Bryst,
fornam paa Fjeldet Eivind Bolt,
at øxen klang i Graneholt.—
og atter, paa en stille Dag,
han skimted Rog fra Hyttetag.
Til Slutning svæved over Vang
de klare Kirkeklokkers Klang,
og Sølvet skjalv i Huldrens Sal
ved dette Bud fra Eivinds Dal.
Med Klokkeklangen trængte ind
en mægtig Længsel i hans Sind,
og glemte Minder kom med den
og aabned Sjelens Dyb igjen.
Hans Sjel var længst en Fjelddal lig,
hvis Vaar i Sneen glemmer sig;
men kommer forst et Straalevæld
med Glod til Eng og Bakkeheld,
da smelter Sne i Birketop,
og Blomsten slaar sit Öie op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
