Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den sunkne Stad.
252
Mere selsomt dog det lyder,
at der er et Tankesprog,
som i Tidens Fylde bryder
Kogleriets tunge Aag.
Hvo det rette Ord kan sige
ved den skumbedækte Bred,
han har vundet al den rige,
dybt fortabte Herlighed.
Thi da stiger flux af Havet
Staden i sin fordums Pragt;
Slot og Taarn, der laa begravet,
skinner atter guldbelagt.
Intet Syn kan sættes over
det, som Sagnet lover Dig,
naar engang af vilde Vover
Dybets Under hæver sig.
Sekler komme og forsvinde,
Frelsens Time noler dog.
Over Kongeborgens Tinde
gaar de stumme Fiskes Tog.
Gjennem Storm og Søgang høres
dæmpet Klang fra Dybets Skjød,
hvor de gamle Klokker røres
og forkynde Stadens Nød.
J. Welhavens Skrifter. IV. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
