Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fristelsen.
Det lokked, det drog hende ned
til Dalen, til duggede Grunde,
hvor Elven i Maaneskin gled
bag Hegnet af sitrende Lunde.
Der bæved den Deiliges Sind, —
det lob med en underlig Magt
som Suk gjennem Hostnattens Vind:
„Ak, ved Du, hvo Snaren har lagt?"
Hun gik under Lundenes Hvælv,
og horte, hvor Bolgerne trilled;
da stod ved den glimrende Elv
et vinkende ridderligt Billed.
Det hvisked: „O, kom i min Favn!
Du ved jo, min Længsel er vakt;
ak, biot ved at nævne dit Navn
jeg foler din Deiligheds Magt."
Hun kom alt med villige Fjed, —
han greb alt den fagre Regise;
men da, ved den skumdækte Bred,
hun husked sin halvglemte Vise:
„For hvem vil Du aabne din Favn?
Ja, ved Du, hvo Snaren har lagt?
Mit Barn, kan Du nævne hans Navn,
saa har han jo mistet sin Magt."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
