Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sankt Olafs Mildhed.
275
End var Himlen uformørket,
tyst og stille Egnen blunded,
da Sankt Olaf, glad og styrket,
atter til sin Skare stunded;
kun den lette Taage gled
over Myr og Elveleie,
medens lian paa øde Veie
kom til Hærens Hvilested.
Der var Freden slet bevaret,
der var herjet Eng og Ager;
ingen dyrket Plet var sparet, —
og til Spot var Bondens Klager.
Gjennem Kløverengens Pragt
havde Olafs Kæmper vadet, —
Sæd og Urt, af Duggen badet,
under Hestens Hov var lagt.
Olaf rev sit Sværd af Skede,
for den brudte Fred at hevne, —
men med Et han tvang sin Vrede
med sin Fromheds milde Evne.
I de vilde Kæmpers Spor
vandred han i Bønnen længe, —
over Agre, over Enge,
strede han de stille Ord.
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
