Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299 Alfernes Lind.
Tænk paa de dybe Egnes Fred,
som Jokler vaage over,
hvor Liens Lunde stimle ned
til Fjordens milde Vover, —
hvor Stien, under Dverges Hjem,
til Sæterhytten leder, —
hvor Elven gaar blandt Rosei* frem
af Skovens Dunkelheder.
Det skjulte Liv, der svulmer rigt
og aander friskt derinde,
og blev til Toner og til Digt,
der kom i Folkeminde,
det kan ei ganske slettes ud
af Slægtens Hu og Tanker,
saa længe det hos Sanger-Knud
i hver en Aare banker.
Og dog i mangen fager Dal
han gaar med lukket Indre,
som den, der har en lønlig Kval
at bære og erindre.
Og vilde Nogen fritte da,
og faa ham til at synge,
man lokked for en Tone fra
de stille Blomsters Klynge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
