Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301 Alfernes Lind.
„Paa Fagertun der stod en Lind
og lod sin Krone suse,
og Alfer flöi i Skyggen ind
og vare der tilhuse.
De flagred og de dandsed der,
saa lette og saa fine,
omkring min lille Hjertens-kjer,
den fagre Lindeline.
Hun hersked over alle dem
og over alle Blommer;
men nu har Alfen intet Hjem,
og Tunet ingen Sommer.
Hun var saa smuk, saa skjær af Hud,
men flygtig kun af Tanke, —
og derfor maa nu Sanger-Knud
paa vilde Veie vanke.
Hun hviler nu saa blodt paa Dun,
og slider Floil og Silke,—
og derfor staar paa Fagertun
hver Urt med visne Stilke.
Nu flagrer hendes fagre Lok
i klare Dandsesale, —
men derfor har dog Alfers Flok
forladt de grønne Dale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
