Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
v
Fornyelsens Haab.
En Funke hæver sig i vor Hu
af Livet, der laa bedøvet;
dets nye Form vil danne sig nu,
og stiger tilsidst af Stevet.
Vi stode paa Valen med festlig Lyst,
og kaldte dens Gny tilbage,
og glemte, at Natten er lang og tyst,
der skiller Kæmpernes sidste Dyst
fra Gryet af vore Dage.
Vor Rest til det gamle Bjarkemaal
led mat over Land og Vover, —
vi følte, med Haand paa Fædrenes Staal,
at Rusten er lagt derover.
Og er nu atter med Sang og Klang
de Heilagtes Gravel drukket,
da lad det sandes paa Fjeld og Vang,
at Heiens Kammer er anden Gang
om Kæmpernes Hvile lukket.
Den Folkets Aand, der skal gjenopstaa,
vil selv sine Klæder skjære,
og vier Svebet, hvori den laa,
alene til Mindets Ære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
