Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 Vandring i Dalen.
og mens Du stirrer op mod Fjeldets steile Øde,
det er som om hver Sten vil rulle Dig imøde
og sende Dig et Bud med Dvergemaalets Stemme:
„’Vent! Du skal ned med os i Kjernets dybe Gjemme!"
Detvar en høst-kold Dag, skjønt end ved Sommertide,
jeg stod i Klippens Vraa paa denne Kjernets Side.
Som fængslet stod jeg der, og længtes ud paa Vangen;
men spærret syntes mig med Et Tilbagegangen.
Da faldt mit -Øie ned, hvor Vandet sagte spilled
mod Strandens Jette-Sten og leged med mit Billed.
Det vaklede og skjalv, — jeg saa det langsomt nikke
med sine vredne Træk og ængstelige Blikke.
Det vinkede saa sært, det syntes mig at ville
nedmane Sjelen dybt i Kjernets morke Stille.
Ak, paa den steile Bred, ved disse sorte Vover,
stod mangen Sorgens Søn, som nu i Dybet sover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
