Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Hosten. 64
Med sin Pragt Naturen drager
Tanken fra dens Verden bort, —
af et Liv, der ei er vort,
laaner den os Smil og Klage.
Derfor vandrede vi tause
mellem hine stille Trær
og sank hen i Vemod der,
grebne af Naturens Pause.
Dybe Stemmer, — Suk, der svæved
fra det grane-dunkle Fjeld,
Løvets Flugt i Hostens Kveld,
har nu Sjelens Vinge hævet;
thi med dem var Grændsen givet,
hvor Naturens Liv er sat,
værgeløst mod Mulm og Nat,
dybest under Aandelivet.
I det klare Aandens Eige
Aarets Skifter kjendes ei;
opad paa en vaarlig Vei
vil den frie Tanke stige.
Mens Naturens Kraft og Handling
stivner hen i langsom Blund,
bruger Aanden et Sekund
til det sunkne Livs Forvandling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
