Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Uveiret.
57
Den stumme Kveld, den øde Egn
belives nu af Skrækkens Tegn.
Der hvisler Lyn om Fjeldets Tag,
og flux, meel truende Gestalt,
opvoxer Sky paa Sky der-bag, —
og nu med Torden og med Storm
de rulle frem i Alpeform,
til Himlen dækkes overalt.
En Bæven, som ei tvinges kan,
betager da vor Vandringsmand;
han studser ved hvert Drøn, hvert Lyn,
der slaar hans -Øre og hans Syn, —
og hildet i Naturens Strid,
han jages raadvild hid og did;
men ingensteds er der et Ly,
hvortil for Veiret han kan fly, —
og derfor paa den steile Skrent
han søger at beherske nu,
med øiet og med Tanken spændt,
i een Betragtning Veirets Gru.
I Skumring, som ved Lynets Ild
opklares selsomt af og til,
han skuer ind i Himlens Ørk,
hvor Skyers Vrimmel, tung og mork,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
