Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Flygtningen.
Den sidste Nat af den langsomme Fart
er Himlen sort, og Alle maa vaage.
Det lendsende Skib skal nu holdes klart
af Kysten, der ligger i Mulm og i Taage.
Og nu har Mismod grebet Enhver, —
nu vaagner en tung Erindring med Styrke;
thi forrige Aar i Farvandet her
led Briggen et Tab i det natlige Mørke.
En sytten-aars Dreng gik her overbord;
hans Raab om Hjelp var i Stormen at høre, —
og Ingen har glemt det hvinende Ord,
der skar som et Sværd i det lyttende Øre.
Der lød en Røst i hans angstfulde Raab
af al den Kval, som i Hav-Dybet blunder;
han svømmede længe med svindende Haab,
og kunde ei frelses, — og maatte gaa under.
Og nu er Natten atter saa mørk,
og Frygten er vakt i det dobbelte Ode.
Hvad Magt har et Liv i den brusende ørk,
hvor Skibet gaar mulm-dækte Rædsler imøde?
Kaptainen ser ud i den kulsorte Nat, —
og Seilere varsles i ængstende Timer;
Lanternen i Taagen lyser kun mat,
Kanonerne løses, og Skibs-Klokken kimer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
