Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Mit Skib pleier Havet.
Jeg kjender en Strand saa fredelig og grøn,
hvor Bækken i Lovskjulet spiller,
hvor Søgangen kastes med det sag-teste Drøn,
og døves fast af Sangfuglens Triller.
Der sad jeg tit med Fryd i min Vaar.
og talte de glimtende Seil i det Fjerne;
did ser jeg tilbage, og hastede gjerne
til Stranden fra Dybet, hvor Havbølgen gaar.
Men fremad nu til den ubekjendte Kyst
skal Farten og Tankerne stande,
og pinlige Timer og mangen farlig Dyst
vil komme paa de vældige Vande.
Et modigt Sind paa det skinnende Blaa,
i Brændingens Gny, og hvor Lynene gløde,
kan være fortabt i det vindstille øde,
naar Dønningen skvulper og Seilene slaa.
Og derfor paa Dybet i føieligt Veir
til Himlen mine Sukke jeg sender,
at over al sin Uro min Sjel maa vinde Seir,
og løftes af den Eviges Hænder.
Det klarnede Blik, den freidige Hu
skal gives mig da paa de langsomme Vagter,
og ingen af Rummets forfærdende Magter
skal fylde mit Indre med Tvivl eller Gru.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
