Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Monolog.
Da jeg var ung, og da min Rost
blev som paa Foraars-Skyer baaret,
alt dengang var min Glæde daaret,
thi da var Verdens Aarstid Høst.
Og siden, — ja, hvor lidet blid
er Tiden for en Sanger vorden!
Men nu jeg kjender Dagens Orden,
og ved, at det er Vintertid.
Jeg fatter Mod, og dog igjen
jeg åser af min Længsels Kilde,
og vil ei for al Verden spilde
Arkanet, som er gydt i den.
Thi denne Drik er Lægedom
mod Sjelens vinterlige Dvale,
og Længslens Væld er Liv i Dale,
som fra de lyse Høider kom.
Saa vil jeg bære Tidens Kaar,
og tro paa Hjertets Monologer,
og hilse gjennem Jordens Taager
min Sanger-Længsels rette Vaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
