Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Den skjulte Kirke.
Men hør! — hvad er det, som kan runge
med Malmets Klang i Granetop ? —
Det er Kapellets gamle Tunge,
som, rørt af Pilen, lades op.
Og Skytten efter Klangen iler,
hvor Krat paa Slægters Grave grorT
og først i Kirkens Hal han hviler,
ved det forglemte Alterbord. —
Nu lyder, gjennem Tidens Virken,
med Varsler dette Sagn igjen;
thi nu gror Skoven stærkt om Kirken,
al Verdens Vext omstimler den, —
og stor er Glæden over Skoven,
der stiger mægtigt i det Blaa,
og brammer selv med Lys fra oven,,
som før paa Helligdommen laa.
Men Et er vist, og kan ei glemmes, —
Du Tidens Barn! betænk det vei:
En Helligdom i Sjelen gjemmes
dybt inde, som bag Skov og Fjeld.
Ja, staar den dunkel, arm og øde,
forstummet mellem Larm og Lyst,
den har dog Sæd til himmelsk Grøde,
og Malm, som gjemmer paa sin Røst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
