Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169 Formosa.
Og for den fjasende, modern-belevne,
den stimlende Beundring er Du fri;
de unge Mænd, i Artigheder drevne,
paa glatte Tiljer ile Dig forbi.
Og derfor kan, hvor Vinterglæder stoie,
en Vaardag dufte i dit dybe Sind,
og rolig drages for din Tanke ind
det Billed, Vrimlen stiller for dit -Oie.
Jeg saa dig en Gang i en Hal, hvor Sangen
til Horn og Strengelege lifligt lod,
og hvor min Sjel, som var i Tungsind fangen,
ved Magt af Toner gjennem Taagen brød.
Der hortes klare, fulde Harmonier,
som intet Mode-Flitter klæbed ved,
Forkyndelser om Herlighed og Fred
paa lyse Høider, over Jordens Stier.
Og Bifalds-Stormen drøned overmaade,
med vældigt Haandklap og med Bravo-Skrig,
og Kunstneren for Publikummets Naade
med øvet Anstands-Mine bøied sig.
Da saa jeg Dig, mens i den tætte Skare
som til et Fjernsyn løftedes dit Blik;
den Toners Magt, som gjennem Sjelen gik,
jeg saa dit Aasyn stille aabenbare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
