Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prolog i Kunstner-Foreningen.
229
For Norges Liv, der skabte sig en Vaar
af skjulte Kimer fra dets gyldne Aar,
er Kunstens Flor det kosteligste Smykke.
Naar den er kommen, krones Haabet bedst, —
den slutter Yaaren som en Pintse-Fest
med ny Forjettelse om Folkets Lykke.
Thi ingen Stormands- eller Fyrste-Gunst
har aabnet Banen for vor unge Kunst, —
af ydre Glimmer vil den Intet borge.
Og ingen Skole-Regels Ledebaand
har kunnet fængsle til en fremmed Aand
det Kunstner-Blik, der aabnedes i Norge.
Hvad Norge priser høiest i sit Nu
er Mindets Glands, der staar for Folkets Hu,
og Landets Adel i Naturens Billed.
Men disse Goder, der saa mangen Gang-
forkyndtes vidt i Tale og i Sang,
har Kunsten atter for vor Tanke stillet.
Vor Oldtids Kraft er ei et Minde biot, —
thi Saga peger fra vort Ane-Slot
paa Folkets Arner i de grønne Dale;
der gror det samme Liv fra Slægt til Slægt,
som fordum gav en Kæmpe-øxe Vegt,
og lagde Malmen i den frie Tale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
