Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Møllergutten.
’279
Og der kom, — hvorom han aldrig drømte,
skjønt han gik saa tankefuld, —
Brev og Bud til ham fra den berømte,
vidt-bereiste Mester Ole Bull.
Han, der turde selv ved Konge-Troner
lade Slaatten over Strengen gaa, —
han erindred, at dens bedste Toner
lød paa Fjeldet i en Hytte-Vraa.
Og da lod han Møllergutten bytte
denne Hytte med en Hal,
hvor vei Fler end Tusind kunde lytte
til de underbare Toners Fald.
Møllergutten sad, som naar man stirrer
overbøiet paa et Elv-Dybs Pragt, —
og som Broen, hvor man dvæler, dirrer,
saadan rysted Sædet ved hans Takt.
Men hans Spil var og som Fossefaldet,
der i stride Hvirvler gaar,
og ved Spillet blev hver Tanke kaldet
did, hvor Fossegrimen Harpen slaar, —
kaldet fjernt hen til de grønne Dale,
som har Kilder fra et snedækt Fjeld,
hvor vor Kunst, i Toner som i Tale,
altid finde kan sit friske Væld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
