Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
Alfons.
„Her sættes Stevnet, mine Mænd,
i Løvets hvælvede Haller;
her samler Eder, naar igjen
mit Jagthorn ved Kilden kalder.
Nu rider jeg dybt i Skoven ind,
bag mosede Jette-Stene,
og sporer op hin hvide Hind,
og jager den helst alene."
„Hil dig Alfons!" var Alles Raab,—
„ja, din være Jagtens Krone!"
Og til hans Pris, med freidigt Haab,
opsendtes Basunens Tone.
Saa kasted han om sin Ganger graa,
og red gjennem Lier trange;
da horte han sit Hjerte slaa
i Skovens de tause Gange.
Om Hinden i den dybe Skov
gik Ordet paa Folkemunde:
„Saa let som Yinden, slaar dens Klov
de overskyggede Grunde, —
men engang fanger den dog et Ram,
og standser med røde Vunder,
og er med Et, i skiftet Ham,
en Fe og et Skjønheds Under.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
