Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
Alfons.
Det var Alfons, den gjæve Prinds, —
liam lysted ei mer at jage;
men allermest han var tilsinds
fra Skovdybet hjem at drage.
Med spage Tanker, mod Sol-Nedgang,
han gik af sit Sovekammer;
da horte han en Kildes Klang
bag Hegnet af tætte Stammer.
Og se, det var det kjendte Væld,
der faldt i et Klippebækken,
hvor Vangen med sit Bakkeheld
fik Duften af Rosenhækken.
Men ingen Stemme blev vakt paa Nyr
som kunde hans Horn besvare
her, hvor hans Pris steg før mod Sky
i fyrige Mænds Fanfare.
Han stod ved Kilde-Speilets Rand,
hvor Kveld-Solens Straale spilled,
da saa han i det klare Vand
med Rædsel sit eget Billed:
Hans Nakke luded, hans Lok var graa,
hans falmede Kind var runken;
den .Øiets Glød, han stirred paa,
var dybt under Biynet sunken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
