Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Høst-Aften.
315
Hvor underligt ømt, gjennem Veir og Larm,
gaar frem den tryllende Melodi!
Den steg engang af en Sangers Barm,
som Himlen speiled sin Klarhed i, —
og tabt derude i Mængdens Vrimmel,
den døves dog ei, men bæres hid
med sødest Nyn fra en anden Tid,
med Luftning fra en lunere Himmel.
Den skjønneste Røst maa vige engang
for nye Stemmers brusende Leg;
dog dør den ei, den gribende Sang,
hvis Toner af Hjertets Dybde steg.
Den finder dem, som forstaa at lytte,
og lig en Alf med hemmelig Magt,
i Skjul for Døgnets Tummel og Pragt,
svæver den til en fredelig Hytte.
Saa røres nu mildt den villige Streng,
der over mit Hjertes Grund er spændt;
det er mig fast som om Duft af
Eng-og Droslers Sang var tilbagevendt.
Du Væld af Lys, som min Sjel har drukket
i Rosentiden med fulde Drag, —
Du skinner frem af min indre Dag,
naar Mørket holder mig indelukket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
