Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Epistel til en uerfaren Digter.
(1855.)
Som naar en Vandrer truffet bar afsides,
i Uren eller i et Tjarnehegn,
en Flor af smukke Vexter, som ei vides
at høre hjemme i den hele Egn, —
saa har jeg der, hvor knap en Mark-Sti gaar,,
med Undren heftet mine Blik, og dvælet
ved din i Gruset fodte Digtnings Vaar,
hvoraf hvert Skud er duftfuldt og besjelet..
Men ak, den lokker dog ei Mængden bort
fra Parken meel de rummelige Baner,
fra Blomster som Pæoner, Tulipaner
og Yext-Monstroserne af blandet Sort.
Jeg ser dit Savn, trods Fylden af dit Eie, —
og frygter, Du skal føie dig forladt,
fordi Du undveg de besogte Veie
og fast er bleven ensom med din Skat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
