Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329 Epistel til en uerfaren Digter.
kan ane dog, at dette Skin bedrager,
at hvad den priser, er i Grunden Snaus.
Hvor den vil hen, kan ingen Forsker vide,
og hurtigt vexler den blandt Løst og Fast,
og i dens Luner, i dens Hui og Hast,
dens Yndling fra igaar er skudt tilside.
Den endser ei, at han er harm, forknyt,
og spørger aldrig om, hvad han maa lide, —
men spørger altid: Er der noget Nyt? —
Min Yen! Du digter med en Kunstner-Aand,
der skuer dybt og præger skarpt sin Tanke;
din Digtnings Frihed, ved Du, har sin Skranke
i Skjønheds-Linjen, tegnet af din Haand.
Du har fornummet, at i Tankens Tugt,
der griber Emnet i de mindste Dele,
er og den Aandens Glød, der gjør det Hele
til en i Sandhed gjennem-moden Frugt;
kun derved stiller sig din Sjel tilfreds
og sin Ide tilfulde aabenbarer.
Velan, hvor er da den Opfatnings-Kreds,
som til en saadan Digter-Stræben svarer? —
en Kreds, der ei biot griber til en Text
for Rørelser, som netop kræve Mæle,
men og begjærer, tankefuld at dvæle
ved Digtets indre Spiregrund og Yext, —
en Kreds, der just, som Goethe siger, „kan
en Digter folge i hans Digtnings Land," —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
