Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for den norske Kirke.
17
Digtersproget hint pompøse og sublime Udtryk,
hvormed man troede at Poesiens Høider vare naaede.
Psalmerne skulde nu helst være Hymner; man vilde
sprænge Kirketaget og synge i det Blaa. Under
denne, for den hellige Digtekunst saa meget
ugunstige Periode istandbragtes den Harbo-Guldbergske
Psalme-Samling. Man kjender her de nye Sange
paa deres skruede Oploftelse og paa den tomme,
rungende Sprog-Tone, der ligesaa meget strider mod
den kristelige Andagts rette Art og Yæsen som mod
vore Koralmelodiers fordringsløse Jevnhed. Den
bekjendte Psalme „Naturen sov ved tændte
Natte-fakler" er en Prøve paa denne Tids poetiske Smag
og paa dens ufrugtbare kirkelige Svulst.
Endelig, i det religiøse Livs Ebbe, da neologiske
og filantropiske Experimenter vare i høieste Mode,
og da Digtekunsten fornemmelig snoede sig i en
Leg med elegante Bagateller, dannedes den saa kaldte
evangelisk-kristelige Psalmebog. De Mænd, der ledede
dette Arbeide, misforstode Karakteren af den
evangelisk-lutherske Kirkesang; man vilde, at den skulde
være fattelig for Alle og usmykket som det
protestantiske Tempels glatte, kalkede Vægge, — og i
Anvendelsen af denne Sats dannede man Psalmer af
rimede, farveløse Almensteder. Men vil man sørge
for det menige Folks Opbyggelse, da sker det slettest
paa denne Maade. Folkepoesien selv er altid varm og
billedrig, og i den umiddelbare Følelses naturlige
J. Welhavens Skrifter. VI. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
