Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for den norske Kirke. 47
Hvad fer var falmet som høstligt Løv,
og smuldred i Jorden til Muld og Støv,
det ter sig da over Jorden liæve,
og kan med Vinger mod Himlen svæve.
O, tænk paa Frøet, i Jorden gjemt,
det synes borte og dodt og glemt;
det spirer dog atter, naar Tiden kommer,
det blomstrer paa Ny i den klare Sommer.
I Gravens Dyb falder Hvilen sød;
0 Jord, tag Legemet i dit Skjød!
Det ædleste Frø Du nu modtager,
og derfor kaldes Du Herrens Ager.
Den Sjel, der boed i denne Rest,
er kommen fra Gud, som en himmelsk Gjest;
1 dette Støv, som vi nu vil gjemme,
maatte den Herrens Gjerning fremme.
Men Gud vil lutre den ringe Dragt,
og lade den skinne i himmelsk Pragt;
hans Billed, som her var sløret og blegnet,
skal findes i Himlen med Straaler tegnet.
O, kan vi da grue for Gravens Blund,
som bringer den deiligste Morgenstund?
Der er dog en Trøst, som dens Dyb forkynder
at Livet ved Dødens Port begynder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
