Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Psalraesagen
antyde, da en detailleret Kritik denne Gang maatte
ligge udenfor min Plan.
Herr Wexels kalder min Fremstilling „et
Rai-sonnement, livor Skjevt og Sandt er blandet om
hinanden til et Virvar," o. s. v. Men i denne
ube-feiede og uanstændige Skrivemaade ser jeg kun et
Udtryk for den fanatiske Karakter i Herr Wexels’s
religiøse Forestillinger.
Det fremgaar med Tydelighed af hans hele
Artikel, at Meget af det, der i de gamle Psalmer
er aabenbart ubibelsk, ensidigt og ukristeligt, just
for ham danner de reneste kristelige Elementer, —
han skulde ellers ikke være kommen til den magelose
Formening, at Passions-Poesien horer til det Bedste
og Opbyggeligste i vore Psalmebøger. Selv den
ivrige Beundrer og Befordrer af de forældede
Kirkesange, Lie. theol. Holm, vil heri neppe være enig
med Herr Wexels. I Fortalen til sin Udgave af
Brorsons Psalmer, S. VI, tilstaar han nemlig, at han
har følt, hvor meget der „især i Passions-Psalmerne
af den alvorlige Kristen enten maatte ønskes ganske
borte eller idetmindste anderledes fremstillet". Og
til Styrke for denne Mening skal jeg længere nede
føre et meget betegnende Bevis.
Men Herr Wexels, der har indrømmet, at de gamle
Psalmister ikke kunne kaldes feilfrie, vilde nok i det
Hele hellere være fritagen for at gjøre denne
Tilstaaelse. Ved at omtale Kingo og Brorson fører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
