Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Psalraesagen
Digtere med religiøs Sands og Alvor, saa vil hint
umiskjendelige Fremskridt være tilstrækkeligt til at
vise, at Betingelserne for en gjennemgribende
Restauration af de gamle Kirkesange allerede ere
faktisk givne.
Hvis man i -Øvrigt noget nøiere betragter den
Bestanddel af hine kirkelige Poesiers Diktion, som
man pleier at kalde Salvelse, da vil man ogsaa
erkjende, at den i sig selv stedse har været uklar og
ingensinde betrygget for at falde over i sin egen
Modsætning, i det Platte og Aandløse. Det er i
Almindelighed just ved dens Stigen, at den saaledes
udtømmer sig og henflyder. Der er i vore
Psalmebøger slaaende Exempler paa saadanne Daarligheder,
og deres Tal er Legio. I en Psalme af Brorson
heder det:
„Du, fordum hele Verdens Pris,
Guds egen Stad og Paradis,
hans Residents og Glæde!
Din Tempel i Dig yndefuld,
som Demant spiller i sit Guld,
var alle Frommes Glæde.
Jerusalem, hvor ser Du ud!
Er saadan deilig Jomfru-Brud
nu til en Hore bleven ?
en syndesølet, skiden So,
de sorte Aanders Myrebo,
til Dødens Dom opskreven."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
