Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
l’salmesagen
udspundne Kirkesange. Feilen er nemlig organisk
og ikke tilfældig. Et Digt, der er saaledes
konstrueret, bliver ikke bedre — det vinder hverken i
Klarhed eller Fyndighed — derved, at jeg forkorter det.
Man har nemlig ondt for at finde et Sted, hvor
Tanken virkelig er kommen til en større Fylde og
Beskuelighed end der, hvor den fra först af blev
angiven og sattes i Bevægelse, — og saaledes er
Enden i ethvert Tilfælde vilkaarlig.
Den Grundfeil, hvortil jeg her sigter, var
almindelig i hele clen ældre Digtekunst. De poetiske
Former kunde ikke tilegne sig den dialektiske Styrke,
der siden er naaet, og som nu er uadskillelig fra
ethvert godt Digt. Man kan sige, at denne
Færdighed er et af Kunstens bedste Fremskridt, idet
Tankelivets Billeder derved ere blevne hele og
selvstændige og bære deres egen Sjel i sig, hvorimod de
forhen mere bleve nærede og betingede af et
udenfra hentet Apparat. Jeg anser det for et godt
Verk, at gjøre Psalme-Poesien delagtig ogsaa i
denne Aabenbarede af den guddommelige Kraft i
Menneske-Aandens aldrig hvilende Evne og Stræben.
Men denne Betragtning leder atter, hvor den
skal anvendes paa en Benyttelse af det gamle
Psalme-Forraad, til Indrømmelsen af en Omstøbning, der
forekommer Herr Wexels altfor farlig. Han har
atter ved Passions-Poesien ikke villet anerkjende
nogen anden Dadel end den, der kan føres mod En-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
