Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Digteren fra Alstahoug
saaledes grundforskjelligt fra den poetiske Tænknings
Gjennemførelse i Sprogkunst. Skjnnt det er sandt,
at hine Vers-Frembringelser have en betydelig Andel
i vort Skriftsprogs Udvikling, gjelder dette kun
middelbart det egentlige Digtersprog, der senere,
ligesom ved ny Støbning af det udhamrede Metal,
har faaet en ganske anden Karakter. Man finder
hyppigt hos hine gamle Forfattere Ytringer om, at de
gjorde Vers for at ophjelpe Sproget eller, som det
i den holbergske Periode og endnu senere lød,
Sproget til Nytte og Sir, for at ..polere" Sproget,
o. s. v., — og det synes, at en Forestilling om dette
Arbeides paatrængende Nødvendighed for den hele
Folkedannelse altid har foresvævet dem. Men i
saadanne Udsagn ligger tillige en Følelse af det
herskende Poeteris Tørhed og Overfladiskhed.
Naar man altsaa ordner de forskjellige Træk, som
fra Periodens almindelige Kulturliv gik over i og
prægede den bundne Stils Frembringelser, maa det altid
fremhæves som en Hovedbetragtning, at Verskunsten
selv var et fra Poesiens Grund løsrevet og fjernet
Formvæsen. Denne Tilstand aabenbarer sig i Arbeider af
alle Digt-Slags. Fra Læreforedraget, med de udtværede
Læresætninger, til de heroiske Skildringer, hvor Alt
kom an paa et Forraad af opskruede Pragtvendinger,
finde vi en broget Skare, til Spøg som til Alvor
hensigtende Rimerier, der ere fuldkommen aandlose,
og ved Siden deraf kun et lidet Antal Digte, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
