Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Digteren fra Alstadhoug
„Om hundred Hjerner var
ind i mit Hovet sat,
jeg ei den Maade naar,
som Bording havde fat."
Heri ligger der dog en overdreven Indrømmelse.
Naar man fraregner Indflydelsen af den haarde
nordlandske Mundart, der rebes i Peder Dass’s
Sprogform, staar han i Verskunstens naturlige Lethed og
Velklang neppe tilbage for Bording. Ligesom denne
havde han et aabent øre for den melodiøse Virkning
i Strofebygningen. I Øvrigt er hans Digtning langt
mere omfattende, beskuelig og bevægelig end
Bordings , og idet den forsøgte sig i Behandlingen af
de forskjelligste Emner og Tonarter, flk den en
for den Tiel sjelden Magt over sine Midler, der
mangen Gang viser sig som en legende Færdighed.
Med alt dette var Poeten fra Alstahoug med sine
Samtidige delagtig i den platte Betragtning og
Udøvelse af Kimekunsten. Med prosaisk Bredde og
Tørhed kunde han troskyldigt indfatte sin Gjenstand
i Sangens ydre Former, — og ligesaa vist som han i
høi Grad besidder hin „Rigdom og Overflødighed
i Talén", som Gram priser hos Bording, har han ogsaa
den Fyldekalk i Sammensætningen og den hyppige
Plumphed i enkelte Udtryk, som da var uadskillelig
fra et saadant „overflødigt" Foredrag.
Tager man nu Hensyn til disse tre Poeters
Eftervirkning og Eftermæle, da frembyder sig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>