Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Digteren fra Alstadhoug
Tid har en Gren af Slægten gjenoptaget det fulde
Stammenavn. Da Peder var i sit syvende Aar,
mistede han Faderen, og nu begyndte for ham de
ublide Kaar. Derom siger Albert Dass: „Moderen,
hvis Omstændigheder vare trange, maatte sætte
Børnene til Vennerne, og af dem kom vor Skribent
til sin Moster, som var gift med en Præst ved
Navn Arctander, Sognepræst til Nærøen i
Numme-dals Fogderi. Hos denne sin Moster blev han holdt
meget haardt, omtrent ved 6 Aars Tid. Hendes
Haardhed mod ham kan sluttes af denne
skjemtsomme Historie: En Dag havde Præsten sat ham en
Lectie at lære, men Mosteren jog ham ud at hugge
Brænde. Da Manden tiltalte hende derfor, sigende:
Er det paa den Maade Drengen skal studere og
blive Præst, — svarede hun: Naar der bliver Præst af
ham, blir der en Smørtønde af min R––! Hun
oplevede dog den Dag, at hun saa ham baade
Sognepræst og i god Stand, ja havde god Hjelp og
Haandrækning af hain i sin høie Alder". Tretten
Aar gammel blev Peder Dass sat i Bergens
Latinskole, hvor han, som Albert Dass siger, „sled sin
Tid blandt andre fattige Skolebørn til 1665." Ved
Universitetet opholdt han sig i to Aar, hvorefter
hans Trang nødte ham til at reise hjem. I sit
„Levnetsløb, forfattet udi en Sang" o. s. v., omtaler
han sin Ungdoms fattige Kaar:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
