Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Digteren fra Alstadhoug
en lys og tillidsfuld Sindsbeskaifenhed. Derfor blev
det ham ogsaa muligt at gjöre virkelig Fremgang i de
boglige Sysler, hvortil han tidligt fandt sig hendragen.
Han siger skjemtende, at han „bor mod Verdens
Ende", — men desuagtet udvidede han stedse sin
aandelige Synskreds, og fortsatte med Lyst en
Virksomhed, der naaede langt udover hans Afkrog.
Det er dog naturligt, at han, med denne Stræben,
har havt mismodige øieblikke. Saavel i
Nordlands-Beskrivelsen som andensteds finder man Ytringer,
der vise, at han kjendte Trykket af sin Fødestavns
Strenghed og Armod, og vei mangen Gang har
ønsket sig et andet Hjem. Stærkest udtaler han
dette i et Brev til den i sin Tid navnkundige
Digterinde Dorthe Engelbretsdatter i Bergen:
„Jeg ved, at den d^defuld Kvinde forstaar
min Menings forblommede Glose.
Jeg viser min Landsmænders Væsen og Kaar,
af hvilket er lidet at rose.
Ja, hvad vil jeg sige? — Den iskolde Pol
medbringer ei Andet til Gaver.
Naar Andre kan frydes ved straalende Sol,
er vi Elementernes Slaver."
Han tilføier endog, at det kun er „Guds Ord og
Samvittighedens Glæde", der kan gjøre Opholdet i
Nordland taaleligt. Imidlertid var der for ham
ogsaa andre Goder, der kunde bøde paa lians Hjems
Mangler. Hans Navn var vidt omkring hoiagtet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
