Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Digteren fra Alstadhoug
frem ere laante fra Krøniken om Doktor Faust.
Herhid hører da det bergenske Sagn, der kun er en
lokaliseret Gjentagelse af den andensteds gængse
Beretning om hans hurtige Søndags«-Fart fra
Alstahoug til Kjøbenhavn, hvor han satte baade Staden
og Hoffet i Forbauselse, og nær var kommen i alvorlig
Ulempe for den snare Befordring, han havde
tiltvunget sig. I dette overtroiske Eftermæle ligger
en mærkelig Betegning af den Ærefrygt, som har
været knyttet til hans Personlighed og Virkeinaade.
Peder Dass var ferm og flink i al sin Gjerning,
stærk og gud-hengiven i at taale Modgang. Over
sin Eiendom var han en god Husholder, — men lian
bar ogsaa med rolig Fortrøstning et Velfærdstab.
Da hans rigtladede Jægt 1692, med femten andre,
forgik paa Stathavet, kunde han sige:
„Hvad skytter jeg, Havet tilfeied mig Vold,
Gud liaver tidobbelt igjen i Behold.
Mit Gods er nedsunken, men ikke mit Sind."
Ligesaa freidig og taalmodig var han under
legemlige Lidelser, og kunde spøgende omtale sin Tilstand.
I et skjemtsomt Rimbrev fra Slutningen af Aaret
1700 skriver han:
„Jeg for min Svaghed ikke kand
aftrække mine Stremper."
Siden forværredes Sygdommen. Hurtigt nedbrød
den hans kraftige Natur, og lagde ham i Graven,
da han omtrent var 60 Aar gammel. Jeg kan her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
