Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Digteren fra Alstadhoug
moderløs est Du i Himmelen vorden,
underlig regnes Din Afkom og Æt.
En Moe Dig klar til Verden bar,
hundrede tusinde Søskend Du har.
Stenen for Kongens af Babylons Oie
syntes at falde gesvindig her ned
ovenfra Klippernes Topper hin høie,
og ingen Hænder dog rorde derved.
Hvo er den Steen? Jesus aleen,
kommen af Høiden foruden al Meen.
Herren ei Menneskens Hænder, hin stærke,
havde til Stenen dens Nedkomst Behov.
Stundom han virker det Folk ei kan mærke,
stundom han kræver al Verden til Prov.
Ordet er Kjød, Herren er fod,
Guddom og Manddom bor under eet Kjød."
Følgende Strofer er tagne af hans anden Sang
over Herrens Bon, til Ordene „Helliget vorde dit
Navn":
„Det er smukt og kosteligt at hore,
at man Gud sin’ Læbers Pligt mon gjøre.
De dyb’ Afgrunder, de grønne Lunder
skal Herrens Under, hver Tid og Stunder,
udføre.
Thi for Gud skal alle Knæ sig bøie,
de, som bor i Himlene hin høie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
