Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peder Dass.
135
skulde trykkes: „Lacticinia hæc catechetica, e mellißua
venerandi Dni. Dassii vena liberaliter promanantia,
qui vei pro moribus degustaverit labiis, singula
inveniet svavia, singula salubria."
Af langt ringere Værd ere Evangelie-Sangene.
De liellige Texter ere gjengivne i Parafrase med
en Torhed og Mathed, som hos vor Forfatter er
ganske usædvanlig. Denne Egenhed er imidlertid
ikke vanskelig at forklare. Den maatte folge af den
valgte Opgave, og selv i den nyere Tid finder man
nok af forfeilede Forsøg paa poetisk Omskrivning af
Evangelierne. Naar den hellige Beretnings Simpelhed
og Fynd, og dens Udsagns i sig afsluttede og
ubetinget gjeldende Ordlydelse, skal udtværes eller
tillempes, for at fylde Vers-Linjer og passes ind i pinagtige
Rim-Forbindelser, da bliver Arbeidet uden Kraft og
Sandhed, — saavel religiøst som poetisk en Uting.
Men hvad der saaledes glipper for nyere Digtere med
en udviklet Kunst og blendende Sprogmidler, kunde
saa meget mindre lykkes for den gamle nordlandske
Sanger.
De trende bibelske Boger: Ruth, Esther og
Judiths, have ganske anden Art og Tone. Emnerne
medføre, som i den bibelske Visebog, det fortællende
Foredrag, men Versformen (Knyttelvers) slutter sig
nøiere dertil, og Stilen er uafbrudt episk. Af disse
tre Bøger er Judiths uden Tvivl den bedste. Men
dette Digt er ogsaa for sin Tid et mærkeligt Ar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
