Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Digteren fra Alstadhoug
var kjendt og yndet. Det maa vistnok indrømmes, at
„Nordlands Trompet" i enhver Henseende er et uslebet
Arbeide. Men netop ved at være fri for det Slags
Tilslibning, der i Forfatterens Samtid var begyndt,
og som for den beskrivende Verskunst i det
Væsentlige holdt sig til henimod Slutningen af forrige
Aarhundrede, har dette Digt vundet Fortrin, som nu
bedre kunne skattes. Til Behandlingens Friheder
horer da ogsaa det Egne i Sproget, som Sommer
vil antyde, naar han siger, at Dass skrev efter sit
Fødesteds Talemaade. Men her maa det erindres,
at fast alle Forfattere, danske som norske, i det
Tidsrum, da Skrift-Sproget efterhaanden udformedes,
stærkt, og ofte hensynsløst, røbede sin Egns Mundart.
Efter Nordlands-Beskrivelsens hele Anlæg og
Beskaffenhed, og da det gjaldt at betegne en stor Mængde
til Folkets Levevis og Bedrift henhørende
Gjenstande, maatte denne „Talemaade" fremtræde med
end større Magt, — ja den har endog saaledes
virket ind i det naive Arbeide, at man mangesteds
under Læsningen maa akcentuere paa Nordlandsk.
For Resten bør dette Forhold sees i
Forbindelse med den Kjendsgjerning, som altfor
meget hos os miskjendes, at norske Digtere til
alle Tider have brugt Ordbetegninger og i det Hele
et Stil-Præg, der viser deres Nationalitet. Peder
Dass har i sine Ordformer andre Synderligheder,
der mindre kunne være at billige; dertil horer flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
