- Project Runeberg -  Samlede Skrifter af J. S. Welhaven / Sjette Bind /
157

(1867-1868) Author: J. S. Welhaven
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15G Om Ludvig Holberg.

Morbroder, „det muntre Hoved" Peder Lem, og blev
dimitteret fra Bergens Latinskole til Universitetet.
Snart maatte han dog af Pengetrang vende hjem
igjen og søge Erhverv som Huslærer og
Hjelpe-Prædikant hos Provst Milzow paa Yos. Her blev
han et Aar, og vandt større Bifald hos Almuen for
sin Veltalenhed end hos Provste-Familien ved sin
Læremaade. Fra sin Fødeby reiste han atter til
Kjøbenhavn, hvor han lagde sig efter fremmede Sprog,
og tog theologisk Examen. Men ogsaa denne Gang
blev hans Ophold ved Universitetet af kort
Varighed. Han kom hjem, og maatte paa Ny, skjønt med
stor Ulyst, gribe til Huslærer-Bestillingen. Saaledes
blev han ansat hos Vice-Biskoppen i Bergen, Mag.
Nils Smed. Denne Mand havde i sin Ungdom seet
sig meget om i fremmede Lande og holdt en
Reise-Dagbog, hvis Læsning indgav Holberg en
ubetvingelig Lyst til at drage udenlands. Den nødtvungne
Huslærer rev sig nu, trods al Modstand og
Formaning, ud af alle sine hjemlige Forholde,
sammenskrabede Resten af sin Fædrearv, 60 Daler, og gik
med et Skib til Amsterdam. Uenig med Venner og
Nærpaarørende forlod Holberg tredie Gang sin
Fødeby, som han aldrig mere skulde gjense.

Fra Amsterdam drog han for sin Helbreds Skyld
til Aachen, men maatte snart med sine sidste
Skillinger og paa sin Fod tage tilbage til Holland. Han
betragtede nu sin Udfart som en Daarlighed, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:06:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jswsaml/6/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free