Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15G Om Ludvig Holberg.
og „Det daphniske Blodbad". Det sidste Digt, et
Dyr-Epos, er kun lidet bekjendt og omtalt, men det har
ikke desmindre, saavel i Anlæget som i
Fremstillingens Liv og i Sprogform, et høit Sted blandt
Holbergs poetiske Skrifter. For sine Vers nærede
Holberg altid en vis Forkjerlighed,— men han bekjender
ogsaa, at det faldt ham vanskeligt at frembringe dem.
„Næsten hvert Blad", siger han, ..koster mig en
dygtig Hovedpine", — og han tilføier: „jeg vil hellere
skrive en stor Foliant, broderet med Citationer, end
en Peder Paars igjen."
Det var Peder Paars og Satirerne, som henledede
Tanken paa Holberg, da man fattede den Plan at
grunde en dansk Skueplads i Kjøbenhavn. Man
antog det som givet, at han nu havde vist sig bekvem
til ogsaa at skrive Komedier, og især var det hans
Velynder, Grev C. Danneskjold-Samsø, der
opmuntrede ham til at forsøge det. Frederik den Fjerde
havde nogle Aar for til sit Hof indkaldt et fransk
Skuespiller-Selskab, hvis ypperste Medlem var René
de Montaigu, og paa dette Hof-Theater havde man
desuden givet et Par oversatte Stykker af Moliére.
Det store Publikum derimod kjendte ingen andre
Skuespil end omflakkende Banders almindelige
Fjæle-bodssager, hvortil det van Qvotenske Selskabs
Haupt-und Staats-Affairer henhørte. Imidlertid var den
franske Trup afskediget fra Hoffet, og Trangen til en
dansk Skueplads blev nu ved Holbergs Hjelp tilfreds-
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
