Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Ora Ludvig Holberg.
Lærdes Sprog. — Da Bogen endelig var bleven ham
„afnødet" af en Forlægger og befordret til Trykken,
udeblev ei heller Forargelsen. Den gamle Anklage
mod Holbergs farlige Fritalenhed vaktes igjen. Den
kongelige Konfessionarius Bluhme og Prof. Theol.,
Hofpræst E. Pontoppidan søgte at faa Verket
konfiskeret, hvilket dog ei lykkedes dem.
Nils Klim horer til den Literatur-Gren af
fingerede Reise-Beskrivelser, som fornemmelig ved Swifts
Gulliver fik europæisk Anseelse i Holbergs
Tidsalder. Om denne satirisk-fabuLøse Fortællings-Art
siger Holberg, at den holdtes „for en bekvem Maade
at moralisere paa"; han betegnede den derhos som
en „Sammenblanding af Skjemt og Alvor", og det
var da naturligt, at han kunde have Lyst til at
indføre den i sin Læsekreds. De Oplysninger, lian
giver om Verkets Tendents og Formaal, ere
imidlertid, — som det ofte indtræffer, naar lian raisonnerer
over sine egne Arbeider, — mere svævende end
indtrængende. Han kalder etsteds Nils Klim en
Satire over det hele menneskelige Kjøn og et helt
Moral-Kompendium, der for det Meste er fremstillet i
„Paradoxer". Dette Udtryk tog Holberg i moderat
Betydning; ved det Paradoxe forstod han den
selvstændige Opfatning af bekjendte og gangbare
Forestillinger, i Modsætning til den triviale og ved
Aands-Vane hævdede Betragtningsmaade. Derfor satte han
stor Pris paa sine Paradoxer, og mente ved dem for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
