Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Ora Ludvig Holberg.
vet frugtesløst. Imidlertid raisonnerede han over
Sagen, og har ogsaa i en udførlig Betragtning, der
udgjør det første Stykke af hans Moralske Tanker, baade
vittigt og skarpt fremstillet den Gjerriges Lastværdighed.
Holberg var fra Barndommen af vant til
streng Sparsomhed, og maatte siden i en lang
Aarrække føre de smaa Kaars noisomme Liv. Dernæst
fordrede hans Helbreds-Tilstand stedse, dersom hans
Virkekraft skulde bevares, en streng Diæt og et
regelbundet Liv. Vin var ham en Gift, og af
Selskabslivets almindelige Nydelser kom der kun lidet paa
hans Part. „Hvis megen og lækker Spise", siger
han, „kunde contribuere til min Helbred, tog jeg ikke
i Betænkning at give en Dukat for hvert Maaltid".
Hertil kom den ufravigelige Orden og Nøiagtighed,
han overholdt i Smaat som i Stort, og hvorved hans
tarvelige Levemaade end mere fik Udseende af
pinlig Indskrænkning. Saaledes blev han den
nøiereg-nende Husholder, og naaede derved en Velstand, som
dog ei havde været noget Maal for hans Stræben.
Man har bebreidet Holberg, at han af Paaholdenhed
var knap mod Fattige og endog forsømte at
understøtte sine trængende Slægtninge. Men denne
Anklage er neppe fuldkommen beføiet. I en af sine
Epistler (CCLVII), hvor han gjør Rede for sin
Handlemaade, siger han, blandt Andet, om Almisse: „Jeg
viser gemenligen de Folk bort, som daglig besøge
mig med Bettelbreve, og derimod leder efter Andre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
