Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Om Claus Frimann. 202
kommen uforandret Skikkelse. Hvor det med faa
Pennestrøg kunde opnaaes, har jeg ei taget i
Betænkning at bringe liede i en dunkel Fremstilling
og at fjerne en skjev Tanke, et uheldigt Udtryk.
Af enkelte Digte har jeg endog udeladt hele Strofer,
der stode ørkesløse eller forstyrrende.
Men efter disse Forandringer bliver der alligevel
adskillige Anstod tilbage. Recensenterne have allerede
tidligt fundet Claus Frimanns „Versifikation,"
mangelfuld, og det ei ganske uden Grund; thi skjønt hans
poetiske Foredrag i det Væsentlige endog maa kaldes
ypperligt, har det dog visse Egenbeder, som man
ei kan bifalde. Saaledes anvender han, efter en
Skik, der har vundet Hævd i den tydske Digtekunst,
hyppigt Halv-Rim, og hans Ordføininger stride af og
til mod Sprogbrugen. Da jeg ei vilde foretage rene
Omarbeidelser, har jeg biot sjelden kunnet rette
saadanne Feil. De allerfleste ere da blevne staaende,
og man kan deraf se, at mine Ændringer maa være
udførte med Maadehold og Varsomhed. Jeg tilføier
kun, at jeg i at vælge og behandle de Frimannske
Poesier stadigt har været ledet af Ærbødighed for
den ædle Sanger og af Omhu for hans Digtnings
levende Fornyelse i Fædrelandet.
Claus Frimann er af en gammel norsk Familie,
hvis første Spor findes i Begyndelsen af det 16de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
