Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Christopher Hansteen. 214
Brug, vidste noget om den festlige Glæde, hvormed
den blev indviet til sin oprindelige Bestemmelse.
Den nærværende Slægt har Møie med at sætte sig
ind i de Tilstande, der gav vort Lands ypperste
Mænd i hin Tid den beskedne Maalestok for deres
Fordringer og Forhaabninger. De offentlige
Foranstaltninger bare til alle Sider Præget af det
noi-somme Privatlivs Nødhjelp og smaa üdveie. Og
derfor kunde man vei betragte det låve Bræde-Hus,
der dog havde et bevægeligt, gjennemskaaret Tag,
som en Vinding og en Herlighed. Det
sammen-sankede Apparat blinkede nu derinde, og hilsedes
af en bevæget Kreds med Sang og Glædes-Lyd.
Professor Hansteen kunde paa den Dag slaa af
Tankerne, at hans Uranienborg laa lavt nede under
den høie Vold med de store Træ-Kroner, og at det
vilde koste ham mangen natlig Gang i Kulde og Blæst.
Men om vi end se bort fra saadanne Erindringer
og kunne lykønske den nidkjere Forsker med, at
han endnu i sin Krafts Dage har seet den bedste
Frugt af sine Bestræbelser og fundet sig omgiven
af fuldstændige og stort anlagte Midler til Opnaaelsen
af de videnskabelige Øiemed, bliver der dog i
Betragtningen af hans hele virksomme Liv i Statens
Tjeneste Anledning nok til at dvæle ved den
udholdende Resignation, hvormed lian til det almene
Bedste har anvendt sine Kræfter og ligesom
forfol-diget dem, for at udfylde Landets Mangel paa praktisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
